Om Goburger

Vi stræber konstant efter kvalitet og søger at udfordre de måder, vi tidligere har købt take away og convenience food på.

Siden 2016 har vi samarbejdet med Michelin-restauranter og topanmeldte spisesteder omkring salg af aftensmad til opvarmning i ovnen derhjemme. Og det er lykkedes os at hæve barren for kvalitet på markedet.

Vi har nu udvidet Gotipster-familien med Goburger og hermed kastet os over den københavnske burgerscene, som blomstrer mere end nogensinde før.

I en jungle fyldt med middelmådige burgere er der altid dem, der bare er kvantespring bedre end alle de andre. Vi har søgt efter Københavns bedste burgere og har fundet steder, som er i en liga helt for sig selv.

Vi sparer dig for at stå i kø hos byens mest hypede burgerspots. Vi henter maden for dig på restauranten og leverer den til dig, hvad enten du er derhjemme, på kontoret eller hos vennerne.

Vi tror, at man ofte er bedst, når man helliger sig én ting. Vi har med Goburger dedikeret os til burgeren.